Fremmøde: Søren Lind (SL), Marius Hansen (MH) og John Larsen (JL)
Håndterede opgaver:
- Bestyrelsen har pålagt beboerne på de respektive parceller at sørge for at hække på første stikvej samt hjørnet af Stubbegårdsvej/Nordvænget blev bragt i orden, så der kunne etableres ordentlig passage og oversigtsforhold. Bestyrelsen henviser til kravet om 1,5 meter friholdt rabat på hver side af stikveje, og 2,5 meter friholdt rabat langs Stubbegårdsvej, Grøntoften, Markvænget og Snerlevænget.
- Ifm etablering af vejfonden har bestyrelsen modtaget henvendelse fra en advokat, på vegne af et medlem bosiddende på Østre Allé, som ikke mener at de kan pålægges at betale gebyr til vejfonden med reference til Lov om Fællesveje. Bestyrelsen har bedt en advokat om at vurdere det juridiske perspektiv, og opkrævningerne til vejfonden er udsat indtil at der er modtaget en afklaring.
- Et medlem henvendte sig vedrørende efterladenskaber fra hunde der bliver luftet i vores område. Bestyrelsen har ved opslag på hjemmeside og Facebook gjort opmærksom på at det forventes at de der lufter hunde, sørger for at rydde op efter sig. Bestyrelsen finder ikke nødvendigt at gøre yderligere.
- Efter henvendelse fra kommunen er der fjernet Bjørneklo fra skrænten ned mod stranden.
- MH er valgt til sekretær i Kystsikringslauget, og kunne desuden oplyse at det fælleskommunale projekt omkring kystsikring er stillet i bero indtil videre. Borgmestrene i de respektive kommuner er i dialog med miljøministeriet.
Økonomi:
- Alle kontingenter er indbetalt.
- Bestyrelsen har besluttet at udskyde renovering af Stenhytten i Gryden til fremtidige budgetter pga udgift til advokat som følge af spørgsmålet vedrørende indbetaling til vejfonden.
- Foreningen skal ikke indbetale til kystsikring i de kommende 3 år, dvs 2024, 2025 og 2026
Kommende opgaver:
- Bestyrelsen vil henvende sig til ejeren af ejendommen Stubbegårdsvej 3 (Stubbegården), med en henstilling om at der ryddes op, og at parkering og henstilling af diverse ikke vil finde sted på foreningens veje og/eller arealer.
- Hæk ved stier til Østre Allé skal klippes. Det er besluttet at opdatere aftale med Nordkystens træfældning således at den inkluderer klipning af hæk langs Østre Allé årligt.
- MH indhenter tilbud på at få fjernet beplantning på begge sider af udsigtsplateauet permanent.
- Bænke på udsigtsplateauet skal males og ordnes, men bestyrelsen vil undersøge muligheden for at udskifte bænkene med nogle vedligeholdelsesfri bænke.
Diverse:
- JL meddelte at han grundet sygdom desværre er nødsaget til at trække sig fra bestyrelsen. John ønskes alt det bedste fremover.
- MH og SLI er kontaktpersoner ift projektgruppen for etablering af blomsterengen på den sydlige del af Grønningen. Projektgruppen har meddelt at de er klar til næste del af projektet som skulle være de indledende faser af tilplantning. Bestyrelsen vil tage et møde med gruppen således at den kan bringe en tidslinie og forventningsbeskrivelse til medlemmerne af de kommende elementer for projektet på foreningens hjemmeside.
- Affaldsordning i Gribskov Kommune er blevet godkendt af byrådet, og ordningen er i høring. Generelt vil følgende krav blive stillet:
- Der skal sorteres i 10 fragmenter (hver matrikel vil få to spande/beholdere, som hver er inddelt i to rum. Derudover mindre poser/kasser til de øvrige fragmenter som kan benyttes efter behov).
- Det er forventet at det vil tage 1-2 år før ordningen kan implementeres
- Beholdere skal stå max 5 meter fra vej.
- Der skal etableres fast underlag. Dvs at grus, græs og løse sten ikke er acceptabelt.
- Der skal etableres lys ved affaldsbeholdere.
- Grundejerforeninger kan etablere fælles affaldsindsamling såfremt der kan opnås enstemmig konsensus.
- Bestyrelsen vurderer at det vil være svært at opnå enstemmig konsensus for etablering af fælles affaldsindsamling, da de eneste arealer vi kan etablere en sådan på vil være på fællesarealet ved indkørslen til Stubbegårdsvej fra Nakkehoved Strandvej, eller på arealet/rabatten for enden af Stubbegårdsvej mod Stubbegården.
- Dette vurderes ikke umiddelbart realistisk da det ikke imødekommer foreningens beboere mod Østre Allé, Stubbevej samt Grøntoften, men bestyrelsen vil gå i dialog med Gribskov kommune ift muligheder.
- Bestyrelsen har gjort indsigelser mod kravet for fast underlag ifm placering af affaldsbeholdere da det strider imod foreningens ordensreglement som kræver græs eller armeret græs på rabatterne.
mvh Søren Lind